Frivillige i Malawi: Besøg under det andet værts familie ophold

Jeg har engang lært at faktorernes orden er ligegyldig, derfor kommer billeder og beretninger fra vores sidste besøg først. Jeg må benytte mig at nettets tilgængelighed - derfor.

Jeg gør nu et sidste forsøg på redigering, men bær over med mig hvis der er nogle huller - blogger og jeg, er ikke altid helt enige.

Vores sidste besøg i denne omgang gik til Sidse og Simon der er helt nede i det sydligste af landet - Nsanje distrikt. Det blev en anderledes oplevelse - da det allerede har regnet voldsomt dernede.

Nsanje ligger i Lower Shire Valley - der afslutter Great Rift Vally, der strækker sig fra Etiopien i nord og hertil.Vi kørte fra Lilongwe - søndag morgen og var dernede vad .17.30 tiden.Hele vejen kørte vi på M1 hovedvejen gennem Afrika fra Cape i syd og til Cairo i nord.

På de sidste 100 km fra Chikwawa er det bare en hullet grusvej.Hotellet i Nsanje by - er meget simpelt, men der var hvad der skulle være. Det hedder Madalitso Resthouse - Velsignelsens resteplads. :-)

Sidse og Simon var i Nsanje by. Havde ellers været på vej op til Chididi landsbyen, men bilen - en lastbil med mursten - måtte vende om da noget af en bro var skyllet væk.

Det var held i uheld, da vi så fik en chance for at tale lidt mere og længere med dem og deres familier.

De oplever begge at blive udsat for det vi her kalder Asungu behandling - dvs. de får særbehandling fordi de er hvide.

Det er det største problem for alle 6. Vi har gjort meget ud at tale med værtsfamilier og partnerorganisationer om dette, at de er her i Malawi for at lære om kulturen og det daglige liv i en almindelig familie i en landsby.

Indtil videre har Sidse og Simon ikke været med i så meget arbejde, men er blevet vist rundt til flere projekter i forskellige landsbyer i området.

Partner organisationen - CARD( Christian Association for Relief and Development) - arbejder med Fødevaresikkerhed - hvilket i korthed går ud på, at der bliver plantet træer, der kan holde på regnvandet, og samtidig supplere den daglige kost med forskellige frugter. Dernæst at de enkelte familier får geder og grise, som de kan avle på og så give videre til den næste familie, samt kunstvandings projekter og fiskedamme.

Vi mødtes først med CARD's medarbejdere på kontoret nede i byen og kørte derefter op til Chididi for at se hvor de bor.

Det blev en køretur af de mere spændende - da vejen allerede bare præg af de voldsomme regnskyl.

Ca. 8 km oppe af vejen kom vi til broen der var væk. Da vores bil er en firehjulstrækker, kunne Levi godt passere af en smal passage ved siden af den. Her beregner Levi hvordan han bedst kommer over.

Sidses familie består af far - Swuami Swuami der er 28 år og CARD volontør.

Moderen er Aida på 21 år, samt deres to døtre - Ruth på 3 år og Infunia på 1 år og 3 måneder.

Aida ser meget alvorlig ud på billederne, men det betyder ikke at hun aldrig smiler - normalt er hun meget glad og ler meget.

Sidse sover i dette lille hus sammen med to piger. De var i skole og er ikke direkte i familie med Aida og Swaumi. Faderen er meget bydende - vil helst at Sidse sidder og taler med ham og kan ikke forlige sig med at hun gerne vil være med til madlavningen og det almindelig arbejde.

Det håber vi han nu har forstået at hun gerne vil.

Sidse fortæller at hun nyder at være sammen med Aida i køkkenet og klarer sig fint med tegnsprog.

De to døtre - Ruth ser altid så alvorlig ud.

Swaumi's far

Swaumi's mor

Aida

Swaumi
Fra Sidses del af Chididi gik turen nu ned for at komme op til Simons familie. Vejen var fyldt med store huller og lange dybe revner og under et forsøg på at passere et væltet træ, gik det galt og bilen gled ned i en revne med begge højre hjul.

Ved hjælp af sten og snilde lykkedes det Levi at få bilen på rette spor igen, men han måtte erkende det havde været bedre om vi var kørt i Landroveren, fremfor den mere behagelige Ford.

Men op kom vi og fandt en gårdsplads der var total forladt - hele Simons familie var åbenbart ude.

Familien består af en far - der er 62 år og enkemand. Han bor her sammen med sine 4 børn og deres ægtefæller og børn. Han hedder Kamwemba til efternavn og er også CARD volontør.

I huset her bor en datter Mary med sine børn. Hendes mand blev skyllet ned og dræbt under et regnvejr - så hun er enke. Mary var ikke hjemme, men arbejder med at bære vand op til et skolebyggeri i landsbyen.

I denne meget dårligt vedligeholdte hytte bor familieoverhovedet.

Simons far

Her er de af familie der efterhånden dukkede op forsamlet. Simon bor i dette hus sammen med en ugift søn - Thomas - der gerne vil være præst. Han er meget ivrig og vil meget gerne diskutere med Simon.

Vi var ellers lige ved at køre derfra, inden familien dukkede op, da det så ud til regn, og endnu et voldsomt regnskyl kunne have spærret os inde på bjerget.

I huset her, har Simon haft besøg af en slange - en grøn mamba - der har efterladt sin ham oppe på kanten af muren. Selve slangen har Simon ikke set noget til.

Der er noget der tyder på at Simon tiltrækker sig alle disse dyr, i sit første hjem havde besøg af både en skorpion og fugleedderkop.

Thomas

Vi måtte understrege meget overfor denne familie at Simon vil være med i de daglige gøremål. Han vil gerne hente vand, vaske sit tøj selv, koge nsima - majsgrød etc.

Vi håber at han og de andre får lov til at gøre noget mere i fremtiden.

Chididi ligger meget tæt på grænsen til Mozambique, så Simon har været i Mozambique et par gange.

Sarah og Mia er kommet fra det sydlige Malawi op nord på - til Jenda/Champira. Her er de hos CSC - Christian service Comitty. Denne organisation arbejder med Food Security - hjælper folk til at dyrke andet og mere end bare majs, nye dyrkningsmetoder og mere små husdyrshold. Udover det opretter de fiskedamme, der også er et godt supplement til den daglige kost.

Her i det nordlige bor der ikke så mange mennesker som sydpå, jorden er bedre og der er lettere adgang til vand. Derfor er folk her også mere "velhavende" og man ser ikke børn med store udspilede maver som tegn på fejlernæring.

I dette område bor der fortrinsvis Ngoni folk - en stamme der kom fra bl.a Swaziland i anden halvdel af 1800 tallet. Det var oprindelig et krigerfolk, og de har bevaret nogle af deres gamle skikke, bl.a at en høvding bliver begravet siddende. Selv i døden overgiver han sig ikke og ligger ned. Man betaler også brudepris i dette område, i form af et aftalt antal køer.

Sarah og Mias værtsfamilier er også bedre stillede end de værtsfamilier de boede hos i Phalombe. Både Sarah og Mia har også mødt Asungu - hvid mands - behandling. Deres familier mener ikke de kan gøre noget selv, at de skal passes og plejes.

Så det giver nogle frustrationer.Det fik vi os en snak med begge værtsfamilier om - at de er her for at leve et normalt landsby liv, at man godt kan arbejde selvom man er hvid, og at i dag betragter vi ikke afrikanerne som mindreværdige i forhold til os.

Vi håber de har forstået det, så Sarah og Mia kan få lov til at være mere aktive i deres hverdag.

Det har også været frustrende for dem, at det planlagte program med besøg på forskellige projekt steder ikke har kunnet gennemføres - bl.a fordi det er svært af få benzin til deres motorcykler.Der er ikke en eneste tank station i Jenda by.

Bortset fra disse mindre ting, er de begge to glade for at være her.

Sarah familie består af en far - Roger, hans hustru Mary og deres søn på 2 år - Charles.

Værtsmor - Mary

Svigermor

En nysgerrig nabo

Hele familien

Charles på mors ryg

Sarah og familien

Mias familie er stor - far og mor med 5 børn, samt en på vej. Det er en velhavende familie med mange husdyr - 3 store grise, 9 griseunger, høns og geder. De har også fire køkkenhaver. Her som alle de andre steder vi besøgte, blev vi budt indenfor, sat på de pæne stole og præsenteret for hinanden.

Familie faderen hedder Doctor til fornavn, moderens navn fik vi aldrig at vide. Blandt børnene er der en pige på 17 år, som Mia har mest med at gøre.

Værtsmor

En del af familien samlet - de andre var i skole.

Det er værtsfar - Doctor til venstre

Under besøget dukkede den lokale høvding op - for at takke og sige hvor stolte de er over at have Mia boende.

Han er samtidig svigerfar til værtsmoderen, og under hans ophold i huset måtte hun ikke sige noget - overhovedet.

Så da vi spurgte om hendes mening, gik han ud.

Høvdingens kone

En nysgerrig nabo

Huset Mia bor i

Anja og Martins anden værtsorganisation er SASO - Salima Aids Support Organisation - der som navnet antyder ligger i Salima, ca. 1 times kørsel fra Lilongwe, ved søen.

SASO er en privat organistion der modtager midler fra bl.a Folkekirkens Nødhjælp.

De udfører frivillig rådgivning og testning for HIV, har mange frivillige der tager ud og besøger og plejer de AIDS syge i hjemmene, og endelig gør de et stort arbejde for forældreløse børn, ved bl.a ved bl.a et stort arrangement hver lørdag for børn i alle aldre.

Børnene kommer til SASO i Salima, de får undervisning og de får et godt måltid mad.

Anja og Martin er bosat hos to familier, der bor fra 9 - 15 km fra SASO's center i byen.

Så de har begge to en lang tur på cykel for at komme til kontoret. Det vækker enorm opsigt overalt at se to asunguer cykle, man er jo vant til at se os i store firehjulstrækkere. Så der kommer mange tilråb, ikke mindst til Anja.

Martin bor hos en familie hvor der er tre bedsteforældre, Agogoer, - en ung mand Owen der er på alder med Martin, en dreng mere Divilidas på 15 år.

I denne værtsfamilie har Martin fået lov til at deltage på lige fod med de andre i de daglige gøremål, hvilket nok skyldes at husholdningen består at flere Agogoer.

Så Martin er med i det meste, medens der dog er en ung pige, der laver mad til alle i husholdningen.

Denne hytte tilhører en onkel - og det er også her der bliver lavet mad til hele husholdningen

Hytten hvor Martin bor sammen med Owen og Divilidas.

Da Martin kom var der mange, store huller i taget, så man kunne ligge og kigge op i stjernehimlen. Det har Martin dog fået repareret samme med Owen. Det er så varmt i Salima at både Anja og Martin sover på verandaen foran huset, på deres sivmåtter.

Bedstemoderen - Agogo

Hendes mand - Bedstefar

Udenfor Agogoernes hus - kvinden med barnet i døren, kom bare til - Martin havde ikke mødt hende før.

I denne lille runde hytte bor så Bedstemoderens bror, den tredje Agogo. Han går ikke så godt og må bruge stok.

Broderen

Anjas familie består udelukkende af kvinder. Manden døde for 6 år siden og kvinderne klarer sig selv.

Anjas værtsmor - Delia var ikke hjemme, hun havde et ærinde i byen.

Anja fortæller at hun er en stærk kvinde, der da godt kunne ønske sig en mand i familien, til at ordne huse og tage, men som dog ikke vil gifte sig bare for det.